Ifølge Gallup er der i Vesteuropa næsten dobbelt så mange aktivt uengagerede medarbejdere (24%), som der er aktivt engagerede (13%).
Størstedelen af alle ansatte (63%) er blot almindelig uinteresseret i deres eget arbejde.
I en britisk undersøgelse siger 37% af de adspurgte, at deres arbejde ikke bidrager med noget som helst fornuftigt her i verden.
De mest besøgte danske og udenlandske hjemmesider, der håndterer folks private indkøb får flest besøgende på mandage mellem kl. 9.00-16.00
Forskning viser, at vi er begyndt at tale mere om at ”have travlt” parallelt med, at der er mindre og mindre arbejde tilgængeligt.
Hvad er det vi har så travlt med?
Citater fra interviews i bogen
”Vi kunne alle sammen ligge på stranden en halv dag. Holde fri om formiddagen og så arbejde om eftermiddagen, hvis vi bare besluttede os for det”
Mette, leder
”Jeg producerer en årsrapport til virksomhedens koncernledelse, hvor jeg samler information om de forskellige enheder. Det bruger jeg og en kollega nok en tredjedel af et årsværk på”. Kirsten læner sig ind over bordet og hvisker til os ”og det er fuldstændig ligegyldigt”.
Kirsten, kommunikationskonsulent
”Pludselig var det 2. januar og jeg havde et helt PR-team uden noget fornuftigt at give sig til. (…) Jeg kunne ikke så godt bede dem om bare at gå hjem, så jeg brugte masser af penge på at få dem til at beskæftige sig med alt muligt nonsens”.
Steve, marketingdirektør
Pseudoarbejde er efter min mening den største forhindring for at vi reelt kan opleve reel arbejdsglæde, blive mere tilfredse med vores liv og frigøre den innovation og kreativitet, der går til spilde når veluddannede spilder deres egen og andres tid med selvopfundne opgaver, hvis reelle værdiskabelse er vanskelig at få øje på. For i takt med at vi har effektiviseret vores arbejde, er vi reelt begyndt at skubbe andre arbejdsopgaver ind foran os. Vi registrerer, følger politikker og procedurer, vi evaluerer, kvalitetstjekker, auditerer, kontrollerer, skriver rapporter, fremstiller analyser, laver interne ansøgninger og PowerPoint- præsentationer, alt imens vi i gennemsnit bruger 10 timer om ugen på mails og holder flere og flere møder, som færre og færre ser pointen i.
Problemet er, at vi godt ved at disse opgaver ikke behøver at blive udført, for vi har i fortiden klaret os ganske udmærket uden dem. Vi siger til vores forsvar at tingene jo er blevet meget mere komplicerede, men vi glemmer, at det er os selv der har kompliceret det. Det er ingen naturlov at det skal være sådan.
Vi er med andre ord ved at drukne i overflødigt arbejde, samtidig med at de fleste af os gerne vil arbejde mindre, se mere til familien og 430.000 danskere melder sig syge med stress.
Men at komme pseudoarbejdet kvit er faktisk meget mere enkelt end du tror, og med vores bog ”Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, beskriver jeg sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen, hvorfor vi endte med at tro at noget så tåbeligt i virkeligheden var smart, hvordan pseudoarbejdet ser ud, og hvad du og din organisation kan gøre ved det.
Men da tiden er knap, fordi den blandt andet skal fyldes ud med controlling, timeregistrering, strategimøder og årsrapporter, som ingen læser, kan du også få essensen af bogen i et foredrag, hvor overskrifterne kunne være:
Hvad kendetegner pseudoarbejdet, og er du og dine kollegaer omfattet af det? Hvordan optræder pseudoarbejde, og hvordan kan det være, at noget kan ligne arbejde uden egentlig at være det? Hvilke dele af organisationerne optræder pseudoarbejdet typisk i, og hvilke forskellige typer findes der.
Hvordan bliver vi bedre til at spotte pseudoarbejdet, afsløre dets karakter og stille hinanden mere kritiske spørgsmål til, hvad vi egentlig foretager os.
Ingen laver pseudoarbejde af ond hensigt, ofte er det faktisk de bedste hensigter, der ligger til grund for pseudoarbejdet. Det hjælper bare ikke, fordi pseudoarbejdet i sig selv bliver til en del af problemet. Derfor er kuren imod pseudoarbejde også ofte kontraintuitiv: eksempelvis skyldes meget pseudoarbejde snarere for høje ambitioner end for lave og pseudoarbejde skyldes ofte et bevidst forsøg på at modvirke et andet problem igennem en løsning, der blot ender med at være så dyr og besværlig, at den blot står i vejen for det virkelige arbejde.
I dette oplæg ser vi på alle de ”rationaliteter” vi bruger til at skabe pseudoarbejde, som i virkeligheden er ufornuftige. Vi ser på organisationers tendens til at overvurdere egen betydning, tendens til tankeløs imitation af andre organisationer og manglende indsigt i de bureaukratiske monstre, den selv skaber.
En af de vigtigste indsigter ved blotlagt pseudoarbejde er, at man faktisk ikke behøver at arbejde så meget, som man tror. Den egentlige værdiskabelse foregår for de fleste i et langt kortere tidsrum end de får løn for. Derfor er en del af løsningen af man belønner folk for værdien fremfor arbejdstiden. Belønning af arbejdstiden er en arv fra det tidlige industrisamfund, vi ikke længere behøver i mange moderne organisationer. Andre løsninger på pseudoarbejdet består i et kritisk opgør med, hvor meget man spilder hinandens tid med forstyrrelser, der forhindrer flow og kreativitet. At få bugt med selvaktivering og meningsløse opgaver kræver både, at man som individ tør indrømme, at man laver dem, at man stopper med at bestille dem hos andre, og at man som leder træder i karakter på en lang række forskellige punkter.
Målgruppen for mine foredrag om pseudoarbejde er både private og offentlige organisationer, der enten har en begrundet mistanke om at pseudoarbejde fylder noget i deres organisation eller blot er nysgerrige på fænomenet, og hvordan man er på forkant med det. Foredraget kan tilpasses jeres behov eller bygge på bogens overordnede pointer. Ring eller skriv til mig, så finder jeg det foredrag, der passer bedst på jer.
Forvent at blive både overrasket, provokeret, og at hverdagen ikke bliver den samme igen!