Emner

  • Pseudoarbejde
  • Dansk kultur
  • Menneskes oprindelse
  • Religion
  • Skandinaviske Kulturforskelle
  • Humanister i erhvervslivet
  • Hjernen og evolutionen
  • Politik
  • Kulturforståelse
  • Køn og seksualitet
  • Høflighed (eller mangel på samme)
  • Ensomhed i Skandinavien
  • Gudløshed
  • Og mange flere

Foredrag

 

Hovedemnerne er antropologi, kultur og samfund. Det er meget bredt så nedenfor står det lidt mere specifikt...

 

Jeg tager som regel udgangspunkt i mine bøger, og næsten altid udgangspunkt i mit fag. Antropologien har det privilegium at være videnskaben om mennesket, og det inkluderer jo nærmest alt der er og som kunne interessere os.

Jeg bestræber mig dog på at have sat mig ind i tingene uden at påstå at jeg er ekspert på alle områder (men jeg er på nogle). Jeg taler gerne om køn, men deltager ikke i en kønskamp, jeg taler gerne om religion, men ikke med nogen der alligevel ikke er til at rokke og jeg taler gerne om politik, men kunne ikke drømme om at tale om de banale strategiske julelege vi kalder spin og som skygger for hvad politik i virkeligheden burde handle om.

 

Jeg har talt meget om dansk kultur og kulturforståelse men berører også gerne emner som menneskets særkende, vores evolutionshistorie og vores kulturelle historie. Hvorfor ligner vi ikke de andre dyr, hvorfor blev vi så særlige og hvorfor laver vi så mange ulykker for os selv?

Religion optager mig også meget. Selv er jeg gudløs humanist og forklarer gerne hvad det betyder og hvordan jeg synes vi bør forstå og kritisere de religiøse alternativer.

 

Hvis jeg skal forklare hvad der kvalificerer antropolgoer generelt, så er det, at vi, mere end nogen anden faggruppe (måske lige med undtagelse af sci-fi forfattere), kan beskrive anderledes verdener og dermed udfodre andres og egen forståelse af det liv vi lever og som vi selv tror er det eneste rigtige. Vestlige mennesker lider af den grundantagelse, af de besidder de mest udviklede evner og lever det bedste liv af alle. Jeg vil ikke nødvendigvis bestride dette, men udfordre det ved at vise, at der faktisk også er andre måder at leve på og ander alternativer. Selvfedme og etnocentrisme kommer man ingen vegne med. Man kan først forstå hvad man står for når man forstår hvad man har fravalgt her i tilværelsen.

Derfor er hovedformålet med alle de foredrag jeg holder altid. at ryste folk en lille smule i forhold til det som de selv troede de vidste. Hvis du vil høre mere om det så kontakt mig endelig eller kontakt min dygtige agent LivePeople.